Fra begejstring til fast brug

Mønsteret er velkendt fra enhver indførelse af et nyt værktøj. Den første uge prøver folk det af, den anden uge bruger de det til det, de plejede at gøre på en anden måde, og den tredje uge er de tilbage ved den anden måde.

Forskellen på at prøve og at bruge

At prøve et værktøj er at give det en opgave, du allerede kan løse, for at se, om det kan det samme. At bruge det er at lade det indgå i en opgave, du skal løse alligevel. Kun det sidste overlever, at nyhedsværdien forsvinder, fordi kun det sparer noget.

Derfor er den første opgave efter et kursus ikke at finde på noget at bruge værktøjet til. Den er at vælge en opgave, der allerede står i kalenderen.

Vælg en opgave, der opfylder tre ting

Den kommer igen. En opgave, der forekommer én gang i kvartalet, giver ikke nok gentagelser til, at nogen får rutine.

Resultatet kan bedømmes. Hvis ingen kan sige, om udkastet var godt nok, bliver der heller ikke noget at forbedre.

Den er din egen. En opgave, der er valgt til nogen af andre, bliver det første, der falder væk i en travl uge.

Aftal hvad der er godt nok

Uenighed om kvalitet er den hyppigste grund til, at brugen går i stå. Én forventer et færdigt resultat og bliver skuffet, en anden forventer et udkast og er tilfreds. Bliv enige om, at resultatet er et udkast, der skal redigeres, og hvor meget redigering der stadig gør det værd at bruge.

Giv det et sted at blive delt

Det, der virkede for én, spredes ikke af sig selv. Et fast punkt på et møde, hvor to personer viser noget konkret, de har brugt værktøjet til i denne måned, gør mere end en vejledning på intranettet.